Ny forskning viser, at de fleste danske dommere har oplevet problemer med ukorrekt tolkning i retssager med fremmedsprogede på anklagebænken. Det går ud over den tiltalte, der ikke får en retfærdig rettergang.

10.02.2012 | Tine Bagger

Forskere fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, har i et nyt forskningsprojekt dokumenteret, at tre ud af fire dommere har oplevet, at tolkene mangler kompetencer. Dommerne oplever for eksempel, at tolken ikke taler tilstrækkeligt godt dansk og tolker upræcist og ufuldstændigt, ikke besidder den nødvendige viden om retssystemet og juridisk terminologi samt de nødvendige tolketekniske færdigheder.

Ifølge forskerne, ph.d. Tina Paulsen Christensen og lektor Bodil Ringe Martinsen, går tolkenes manglende færdigheder ud over de fremmedsprogedes retssikkerhed.

- Når en tolk ikke kan tolke det sagte fuldstændigt eller ikke kan udtrykke sig nuanceret, er det ensbetydende med, at den fremmedsprogede ikke har mulighed for at forstå alt, der bliver sagt under retssagen, og at vedkommende derfor ikke har samme mulighed for at forsvare sig som dansktalende tiltalte, siger lektor Tina Paulsen Christensen.

Det skyldes ifølge forskerne, at der ikke er nok uddannede tolke til rådighed for domstolene. Af de tolke, der medvirker ved domstolene, har 80 % ikke nogen tolkeuddannelse. Det udfordrer de basale menneskerettigheder:

Danmark kan kun garantere, at alle borgere uanset sprog har samme juridiske rettigheder og behandles ens, hvis de har mulighed for at forstå og selv deltage i retshandlingen. Fremmedsprogede borgere kan alene garanteres disse helt basale menneskerettigheder, hvis retssystemet gør brug af uddannede tolke, siger lektor Tina Paulsen Christensen.

Der mangler uddannede tolke
Manglen på tolke skyldes primært, at man i dag alene kan tage en universitetsuddannelse i tolkning, den såkaldte translatør og tolke-uddannelse, på Aarhus Universitet, i hovedsprogene engelsk, tysk, spansk og fransk og på CBS i engelsk. Derudover kan man tage en brugerbetalt uddannelse som akademitolk fra Professionsskolen Metropol.  Men langt de fleste af de tolke, der medvirker ved domstolene, har ingen tolkeuddannelse.

Det betyder, at domstolene ikke har mulighed for at leve op til retsplejelovens bestemmelse om, at afhøringer så vidt muligt skal ske ved hjælp af en uddannet tolk, siger lektor Tina Paulsen Christensen, der sammen med Bodil Ringe Martinsen blandt andet anbefaler, at Danmark investerer i flere og bedre tolkeuddannelser.

Især inden for minoritetssprogene er der stor mangel på uddannede tolke. Det er problematisk, fordi langt de fleste tolkninger ved domstolene involverer minoritetssprog.

Faktum er, at antallet af uddannede tolke inden for minoritetssprogene er så lille, at domstolene i stor udstrækning må tage til takke med uprofessionelle tolke, der hverken har den nødvendige viden eller tolketræning, siger lektor Bodil Ringe Martinsen.

Forskerne anbefaler
På baggrund af undersøgelsens konklusioner anbefaler forskerne først og fremmest, at der udbydes flere tolkeuddannelser inden for flere sprog, herunder minoritetssprogene og alle officielle EU-sprog. Alternativt et længere kursusforløb for tolke, så de får de nødvendige tolkekompetencer.

Tina Paulsen Christensen og Bodil Ringe Martinsen opfordrer til, at Domstolene går i dialog med  tolkeforskere for at finde ud af, hvordan man kan udvikle tolkeuddannelser, så der i Danmark kan uddannes flere tolke inden for flere sprog.

Dernæst anbefaler forskerne, at dommere og jurister undervises i at samarbejde optimalt med tolke.

Endelig anbefaler forskerne, for at sikre at kvaliteten af tolkningen er så høj som mulig, at domstolene så vidt muligt alene rekvirerer uddannede tolke. Derudover er det vigtigt, at domstolene indfører kvalitetskontrol af den tolkning, der foregår ved domstolene for på den måde at kunne sortere dårlige tolke fra. Til det formål foreslår forskerne, at Domstolsstyrelsen opretter et særligt tolkekontor, der både kan stå for at teste og godkende tolke samt for den løbende kvalitetskontrol.

Fakta

• Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de danske domstolsjurister, der er ansat ved de danske by- og landsretter. I alt 170 domstolsjurister besvarede spørgeskemaet. I spørgeskemaet blev domstolsjuristerne bedt om at svare på, hvad de forventer af retstolke, og hvilke negative oplevelser de har haft med retstolke.
• Pr. 31. marts 2003 var der cirka 2.500 tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt, som dækkede ca. 140 sprog/dialekter. Dette tal er ifølge oplysninger fra Rigspolitiet pr. 11.11.2011 faldet til 1.984 aktive tolke. Antallet af sprog/dialekter formodes at være uændret i den periode.
• I perioden 2008 – 2010 er antallet af registrerede straffe- og civilsager med medvirkende tolk steget med henholdsvis 51,8 % og 38,1 %.
• Translatørforeningen i Danmark opgjorde i maj måned 2011 antallet af statsautoriserede tolke og translatører:  Engelsk (173), tysk (54), fransk (41), spansk (27), italiensk (9), tyrkisk (5), russisk (4), polsk (4), portugisisk (2), norsk (2), arabisk (1), finsk (1), flamsk (1), græsk (1), hollandsk (1), islandsk (1) rumænsk (1) og slovakisk (1).
• Hele projektet kan læses på: http://bcom.au.dk/da/forskning/publikationer/retstolkensrolle

Kontakt

Tina Paulsen Christensen , lektor, Ph.D.
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Institut for Erhvervskommunikation
Mail: tpc@asb.dk
Direkte telefon: 87164827

Bodil Ringe Martinsen, ekstern lektor
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Institut for Erhvervskommunikation
Mail: brm@asb.dk
Direkte telefon: 87164873